Forside

Vi opdrætter Shetland Sheepdog, den lille, meget lærevillige, charmerende og smukke hyrdehund med stor udstråling og masser af energi.


Den første Sheltie fik vi i 1995 og vi har haft sheltier lige siden.


Vi bor på Sjællands Odde med rigtig god plads til vores hunde og os selv, langt til naboen og meget tæt til strand og skov.


Besøgende er altid velkomne efter aftale.


Hundene er med stamtavle fra DKK. Dansk Kennel Klub er den eneste internationalt anerkendte kennel klub i Danmark.

Hvalpe fra Kennel Elverlamshuset er, foruden at have stambog fra DKK, lovpligtigt registreret i Dansk Hunderegister, har sundhedsbog med sundhedsattest fra dyrlægen , er vaccineret , har fået ormekur 2-3 gange, er chipmærket og øjenlyst.
Sammen med hvalpen følger vejledning i fodring og gode råd om socialisering og soignering, samt en hvalpestartpakke med lidt foder, sele og line.


Vi har stueopdræt. Hvalpene vokser op i huset sammen med familien og vores øvrige hunde.


Vi følger selvfølgelig Dansk Kennel Klub og Dansk Shetland Sheepdog Klubs etiske retningslinier for opdræt, og vi gør mere end det. Vi mener ikke de nuværende avlsrestriktioner for racen er tilstrækkelige og har derfor valgt at fortsætte med øjenlysninger oftere end påkrævet. Desuden anvender vi kun avlshunde med kendt status for hofteledsdysplasi samt MDR1. Under hver enkelt hund står der kendt status for hvad den er undersøgt for.


Hvalpene sælges med DKK's købsaftale.


Vi fodrer med råt kød og med ben (BARF).


Vi anbefaler, at man følger vores fodervejledning når man køber hvalp, men det er selvfølgelig ikke en betingelse for hverken købet eller garantien for hvalpen.

VENLIGST, KUN SERIØSE HENVENDELSER. DET ER VIGTIGT DU HAR TID TIL EN HVALP OG AT DU OVERVEJER DETTE INDEN DU BESTILLER/RESERVERER EN HVALP HOS OS.

Tag et kig på vores blog, her skriver vi om stort og småt og hverdagen hos os i Kennel Elverlamshuset.


Lovpligtig Hundeholderuddannelse v/Dansk Kennel Klub er gennemført d. 20/11-2010.
Iflg. markedsføringsloven, er vi forpligtet til at oplyse pris på de hvalpe vi har til salg. Pris for en hvalp er kr. 13500 inkl. moms.

Kvalitetshunde fra DKK betaler sig, både på kort og på langt sigt!

Velkommen til Kennel Elverlamshuset

Sidste nyt

Nye hvalpe født d. 27/6- 2019

Dato: 29/6-2019


Elverlamshuset's Night Dancer (Nimbus) og Elverlamshuset's Didi. har fået nye hvalpe


1 Tricolour han og 1 tæve samt 2 Blue Merle tæver. 


Billeder findes på bloggen opdateret d. 1/8 af 5 uger gamle hvalpe


INGEN LEDIGE HVALPE

Åbent hus 10. August 2019

Dato: 30/5-2019

Åbent Elverlamshus d. 10/8 kl 1330 for alle der er tilmeldt.


Arrangementet gennemføres som planlagt, ligegyldigt hvad vejrudsigten melder af regn.


Vi sætter partyteltet op og der er plads til alle. Vi glæder os til at se jer.

Z-4 kuld født d. 21. maj 2019

Dato: 30/5-2019


1 zobel/hvid han

2 tricolour hanner

1 tricolour tæve


Hvalpene er rejst hjemmefra pr. 23/7


Copyright © All Rights Reserved